Psykologerne har gode svar på Trumps narcissisme – Ørsted og EU ser ikke ud til at have hørt dem

Donald Trump dominerer alt. Når man tænker over det, har ingen stort set talt om andet end Trump, siden nyheden om topmødet i Alaska mellem den russiske præsident Putin og den amerikanske præsident blev offentliggjort. Netop sådan vil Trump have det. Det er intet karaktermord at tale om, at præsident Donald Trump lider af en narcissistisk personlighedsforstyrrelse (NPD). Det er snarere en konstatering, for ad flere omgange har hundredvis af amerikanske psykologer peget på, at Trumps adfærd passer perfekt med diagnosen. Vi skal takke Sigmund Freud (1856-1936) for i et berømt essay fra 1914 at indarbejde narcissisme i psykoanalysen – der, hvor man retter al libido mod sig selv fremfor mod andre. Siden har psykologer forsøgt at trænge endnu dybere ned i narcissismens psykologi. Vi skylder den tyske psykolog og Freud-elev Karen Horney (1885-1952) erkendelsen af begrebet narcissistisk personlighedsforstyrrelse, fordi hun erkendte, at narcissisme ikke kun havde dårlige sider. Men den kunne også udvikle sig destruktivt. Heraf udvikledes diagnosen narcissistisk personlighedsforstyrrelse. NPD er forbundet med en overdreven følelse af egen vigtighed, en overvurdering af egne evner og præstationer, en konstant søgen efter opmærksomhed og beundring fra andre, at man ofte udnytter andre til at opnå egne mål, har fantasier om storhed, succes og magt og meget mere af den slags. Nogle psykologer mener, at det er egenskaber, som gør Trump uegnet til at være præsident. Kendsgerningen er, at Trump er præsident og næppe bliver afsat, så værre er diagnosen åbenbart ikke. Der findes ingen kur mod NPD. Sådan lever man med en person med NPD Vi skal derfor begynde at diskutere det endnu vigtigere spørgsmål, hvordan det er at leve med en person, som lider af en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, og hvordan det påvirker os som mennesker, vores politikere og vores virksomheder. Igen kan vi hente indsigt hos psykologerne, som peger på, at der er betydelige negative psykologiske effekter af at omgås personer, som lider af narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Nu er det selvfølgelig især Trumps nærmeste medarbejdere, som oplever, hvad det vil sige at arbejde sammen med en person, som måske lider af NPD. Mange føler sig imidlertid psykologisk påvirket af Trump, selv på stor afstand. Effekterne af at være tæt på mennesker med NPD er at føle lavt selvværd, usikkerhed, frygt, at have svært ved at vise andre tillid, humørsvingninger eller direkte fysiske symptomer som hovedpine og ondt i maven. Derfor går psykologien meget op i, hvordan man håndterer at være tæt på en person med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Psykologerne har en værktøjskasse til ofre for NPD: Man skal søge terapi og behandling. Det handler om at forebygge en forværring af tilstanden til traumer eller neuroser. Man skal sætte grænser. Man skal lære at sige nej. Man skal praktisere selvpleje. Det består i at blive adspredt af andre ting. Man skal etablere støttenetværk. Det kan være nyttigt at tale med nogen, som har det ligesom én selv. Man skal tilgive sig selv. Man skal konstant minde sig selv om, at man er uden skyld i det, man bliver udsat for. Der ligger i virkeligheden både et individuelt og kollektivt råd i det, som psykologerne har fat i. Man kan således med afsæt i psykologiens indsigt spørge, om det var klogt af EU-landene at bøje sig for Trump, når det gælder told. Eller om man fra europæisk side i virkeligheden psykologisk har opmuntret Trumps narcissistiske adfærd. Det er svært at følge med i, hvordan det går med de amerikansk-kinesisk handelsforhandlinger, men det er en oplagt indsigt, at Kina indtil videre har afvist at bøje sig for Trumps toldpolitik. Kina har hele tiden sat grænser for Trumps adfærd. På EU-niveau er der trods alt et forsøg på at bygge nye alliancer, nye netværk i forhold til Storbritannien, Mercosur-handelsaftalen med Sydamerika og handelsaftalen med Canada. Det flugter helt med psykologernes indsigt om at etablere støttenetværk. Når det gælder krigen i Ukraine, som måske i virkeligheden dikterede Europas eftergivenhed i toldpolitikken over for USA, så er der en anden vigtig indsigt. Hvis der faktisk kan opnås en våbenhvile eller gerne varig fred, vil det gøre EU bedre i stand til at sætte grænser for USA og Donald Trump. Psykologien kommer med en farlig advarsel Psykologien rummer imidlertid også en farlig advarsel, som er blevet stadig mere aktuel. Langvarig påvirkning fra et menneske med NPD kan udløse traumer og neuroser. Vi er måske både individuelt og kollektivt allerede så langt i vores hold til Trump, at vi er i gang med at udvikle et neurotisk forhold til den amerikanske præsident. En neurose er ikke en alvorlig psykisk lidelse, men kan forstås som en nervøs eller stressrelateret tilstand. Der er tale om tilstande, som rammer velfungerende mennesker. Oplagte eksempler er tvangstanker eller tvangshandlinger, også kaldet ocd. Udtrykket blev opfundet af den skotske læge William Cullen i 1800-tallet og videreudviklet af Freud. Lægger man begrebet neurose sammen med et andet psykologisk begreb, som hedder projektion, kan det gå rigtig skidt. Projektion, som vi også skylder Freud tak for at have opfundet, er inden for psykologien en forsvarsmekanisme. Kernen i neurotisk projektion er, at man i stedet for at håndtere sine følelser, sin vrede, sine impulser, lægger skylden for dem over på andre mennesker. Det mest klassiske eksempel på neurotisk projektion findes i ordsproget »tyv tror, hver mand stjæler«, men dækker i virkeligheden over, at man lægger skylden for alt over på andre og andres handlinger. Begynder vi selv på det, er vi ikke bedre end Trump. Lad os igen finde nogle eksempler: Frankrig og Ørsted har noget tilfælles Det vil være fristende for den franske regering at forsøge at placere skylden på de elendige franske statsfinanser på alle andre end Frankrigs egne enorme forsømmelser, herunder på Trump, fordi der nu skal bruges en masse milliarder på oprustning. I denne uge kom det frem, at den franske statsgæld har rundet 113 procent af BNP, og at Frankrigs lange renter er lige så høje som de italienske. Europa kan ikke give USA, de amerikanske techgiganter eller Trump skylden for, at Europa er håbløst afhængigt af amerikanske techgiganter og i en grad, så USA reelt har magten til at lukke hele Europas økonomi ned fra det ene øjeblik til det næste. Vi har fra starten selv skabt den strategiske afhængighed af USA ved at lade stå til og hvile i, at USA sikkert aldrig nogensinde ville vende ryggen til Europa. Ingen kan rase over, at USA behandler EU og hele Europa som en sikkerhedspolitisk gnom, så det er USA og Rusland, som i første omgang alene skal forhandle om freden i Ukraine uden én eneste europæisk repræsentant. Vi betaler prisen for otte årtiers ligegyldighed over for vores eget forsvar og egen sikkerhed. Vi kan ikke skyde skylden på Trump. Og lad os endelig tage statens dramatiske tilsagn om at poste 30 milliarder kroner i Ørsted, fordi virksomheden har ramt muren i USA på et stort vindmølleprojekt. Tænk, hvis andre virksomheder, som blev ramt af Trumps politik, havde en sådan rig onkel i ryggen. Ørsted selv henviser til, at det er uden fortilfælde, at den føderale regering truer projekter, som er i gang. Den forklaring er en henvisning til, at den føderale regering har skabt panik på markedet for havvind ved i april at stoppe arbejdet på et stort Equinor-projekt. Eftersom Ørsted har 90 procent af sin omsætning uden for Danmark, er der imidlertid ikke forskel på, om staten kaster kapital i Ørsted eller kastede kapital efter Carlsberg, der som bekendt tabte knap 47,7 milliarder kroner i Rusland; Carlsberg kender glimrende sangen om uden fortilfælde. Vi ser i Ørsted og finansminister Nicolai Wammens reaktion på Donald Trumps ageren netop en slags neurotisk projektion. Det er ikke på den måde, vi skal lære at leve med Trump. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/kommentar/psykologerne-har-gode-svar-paa-trumps-narcissisme-oersted-og-eu-ser-ikke